As I May - Karu

Skrevet af Gert Beuse
02-03-2022
3. album fra finske As I May er NU-metal fra øverste hylde. Pladeselskabet sammenligner dem med In Flames, Oceans og Avenged Sevenfold, og der er da klart elementer, der trækker i den retning. Undertegnede kom også til at tænke på Starset, Fozzy og måske især Linkin Park ved de første par gennemlytninger. Der er masser af tung guitar-lydmur garneret med elektroniske lyde, lidt hiphop, grunge og forskellige andre stilarter. Alt sammen blandet i et delikat mix, der fastholder det iørefaldende og alligevel rockede. I glimt fornemmer man også det storladne, som man kender det fra fx Nightwish. I denne anmelders ører er det en cocktail, der – hvis den blandes rigtigt - rummer mange gode muligheder. Og As I May har et godt greb om menukortet her.

Vokalen lyder ind imellem lidt kikset, måske pga. den lidt tykke accent, men numrenes kvalitet fejler ikke noget. Der growles, råbes og synges rent i passende mængder, og dobbeltpedalen på trommerne er på overarbejde i mange af numrene, selvom der faktisk ikke spilles specielt hurtigt. Det er nærmest imponerende hvor mange stortrommeslag, der kan bankes ind på ét enkelt taktslag.

Bandet består af Lasse Hiltunen på vokal og guitar, Tipi Nokelainen på vokal og bas, Jani Valhola på guitar og vokal og endelig Leevi Räsänen på trommer. Flere steder er der tydeligvis også anvendt keyboards, men der er ikke krediteret nogen klaverbokser på albummet.

Både på åbningsnummeret ”Charged” og ”Breaking Myself Away” er der vældige iørefaldende omkvæd, der garneres med solid musikalitet. Maskinrummet med bas og trommer kører tight og svingende, og der er klart singlepotentiale i begge numre, der da også er at finde på Youtube med officielle videoer.

”Rotten” er lidt af en kikser, og det virker næsten lidt komisk at høre sætninger som ”Fuck the world” skreget ud med en accent, der nærmer sig Schwarzeneggers. As I May er klart bedre, når de forsøger at synge, frem for at råbe.

”Broken” er et varieret og velkomponeret nummer, hvor der veksles mellem en form for råbe-vokal, og så et smukt og lidt melankolsk omkvæd, med stadion-kvalitet. Det inviterer nærmest til at synge med.

Generelt holder sangskrivningen et ret højt niveau, og albummet er varieret med en ret fed lyd. Især vokalerne kommer virkelig til deres ret, og hvis man kan abstrahere fra den glimtvise lidt klodsede udtale, så holder de fleste numre hele vejen.

Er du til NU-metal, så går du ikke galt i byen med Karu. De fleste numre er velskrevne og det svinger stort set hele tiden. Stilen kan måske blive lidt enerverende i længden, men hvert enkelt nummer er varieret og man føler sig for det meste ganske godt underholdt. Giv As I May et lyt, for det fortjener de talentfulde finner så absolut.
 
Karu udkommer 4. marts via Uprising! Records.
 
 (4 ud af 6)

Kategorier

Kommentarer

  • Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar