The Great Affairs - Everybody Moves, Nobody Gets Hurt

Skrevet af Gert Beuse
17-02-2021
The Greats Affairs er et band fra Nashville, der i oktober sidste år udgav Everybody Moves, Nobody Gets Hurt. Nu har de sendt Calle en opfordring til at anmelde deres album, så det gør vi selvfølgelig.

Bandet består af Denny Smith på sang, guitar og mundharmonika og han er bandets primære drivkraft og sangskriver. Der ud over er der Matt Andersen på bas og sang, Kenny Wright på sang, trommer og percussion og endelig Patrick Miller på lead guitar og sang. Miller forlod dog bandet i december og er siden blevet erstattet af Corey “Rizzo” Rozzoni.

Albummet er generelt meget velproduceret – faktisk i en grad, så alt, hvad der hedder kanter eller knaster er høvlet af. Undtagelsen er dog åbningsnummeret ”I´m Alright”, der virkelig svinger og som har et fedt rock`n´roll piano bankende i baggrunden.

I pressematerialet bliver bandet sammenlignet med både Cheap Trick og Tom Petty. I denne anmelders ører er det nu mere ovre på den rene pophylde, at sammenligningerne presser sig på. I ”Believe In Ghosts” er der fx flere steder, hvor tankerne ikke drejer hen mod rock-genren, men snarere over mod svenske Roxette, og generelt minder flere af sangene om fx Smokies velpolerede popmusik, dog uden den karakteristiske vokal.

Forsanger Denny Smith har desværre en lidt anonym stemme. Den er pæn og ren, men meget anonym, og hurtig glemt. Sammenholdt med den polerede produktion betyder det, at det måske nok er nougat for øregangene, men det efterlader ikke meget indtryk. Det er mainstream pop-rock, du kan spille for din svigermor uden at risikere, at hendes blodtryk stiger faretruende.

Balladen ”In The Wreckage” er pæn og sød – og hurtigt glemt, hvorimod ”Three-leaf Clover” er et fedt nummer, der har elementer af sydstatsblues over sig og ville passe perfekt ind på et Kid Rock album, komplet med orgel og kvindeligt kor, - men igen mangler der en lidt mere rå, karakteristisk og upoleret vokal.

Everybody Moves, Nobody Gets Hurt er et nydeligt og ufarligt album, der rummer nogle ret gode skæringer, men som lidt drukner i den blankpolerede overflade. Der er vitterligt ingen, der slår sig på dette album. Der er ikke mange overraskelser i posen her og man ender med at savne lidt mere kant og flabethed. Denny Smith kan tydeligvis godt skrive sange, men det ville klæde ham at slippe tøjlerne lidt mere og skrue op for vildskaben.

Everybody Moves, Nobody Gets Hurt udkom d. 2/10 2020 via Faragon Records
 

Kategorier

Kommentarer

  • Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar