Velkhanos - The Wrath
25-06-2020
Spanske Velkhanos er ude med deres debut album The Wrath 26 juni 2020. Der ligger dog allerede 2 numre på Spotify, så man kan få en lille forsmag.
Velkhanos spiller efter eget udsagn melodisk dødsmetal. Efter at have lyttet til skiven, vil jeg betegne Velkhanos som en fusion imellem DragonForce og Within Temptation + en hel masse mere. Måske ER det meldisk dødsmetal, men det er ligeså meget alle mulige andre genre, med indslag på spansk guitar, og det kan jeg faktisk ret godt lide.
Velkhanos er dannet i 2018, og eftersom dette er deres første udgivelse, så tænker jeg at det ikke kun er mig som er ny Velkhanos sammenhæng. Bandet består af 5 medlemmer: Miriam Ortiz på vokal, Fernando Salmerón på guitar, Pablo Ato ligeledes på guitar, Ángel Lucas på bas og José Antonio Montiel på trommer. Hvem der leverer den grove mandlige vokal på skiven, kan jeg ikke helt gennemskue.
Som nævnt stikker Velkhanos i mange retninger, men generelt er det temmelig storladent med kor og orkester, en rimelig lækker female vokal, samt den grove mandlige vokal, som Miriam naturligvis også KUNNE levere, men jeg er nu ikke sikker. Dertil er sat nogle temmelig heftige guitar shreds, og super imponerende trommespil, med et højt, solidt tempo, og skæve rytmer.
Der er forrygende fart over feltet i de, men i andet nummer, ”Black Omen” tager de alligevel tempoet ud i et stykke tid med lidt stille guitar spil, som igen bygger på til tempo en-masse.
Mit favorit nummer på skiven må klart være ”Moloch”. Jeg er en sucker for de der tromme introer, især hvis de er en smule skæve, og den her er bare rigtig lækker. Den slagfaste skæve kant fortsætter hele nummeret, og den måde guitar riffet kører sammen med tromme beatet, fungerer bare super lækkert. Midt i nummeret kommer en sekvens med noget barnegråd, som får gåsehuden frem på samme måde som en gyserfilms musik. Det er lidt som at betragte deres cover, som også godt lige kan få de små hår til at rejse sig. Klamt, på den fede måde…
Skiven rundes at med et stykke med spansk guitar, som på sin vis overtages af en el-spade, og så alligevel ikke da de 2 følges ad, i en slags duet. Faktisk en meget lækker lille ting, men jeg havde nok personligt ladet det være 100% guitar og undladt de sidste 20 sekunders bækken og tromme, men det er nok bare mig
The Wrath udkommer den 26. juni 2020 via Art Gates Records.
Kategorier
Kommentarer
- Der er ingen kommentarer til dette indlæg