The Darkest Moment - The Darkest Moment

Skrevet af Jacob Jørgensen
06-08-2019
Det danske band The Darkest Moment er på gaden med 1 skive, der bærer gruppens navn. Lineup: Nicolai = Bass/Vokal, Oliver = Guitar/Vokal, Mads = Guitar/Vokal og Christian = Trommer

Jeg havde ikke hørt om bandet før. Min uvidenhed om bandet gjorde,at jeg fik sendt 1 anmeldelse afsted på en EP. Denne var jeg faktisk ret glad for. Dette var epen "Midnight", der kom i 2017.

Bandets musik er ovre i noget metalcore/nu metal, en sammenblanding kan man måske sige. Skiven her består af 11 numre, hvor af der er 2 numre fra den omtalte ep nemlig "Reality Stalling" og "Weakest Condiction". Sidstnævnte har besøg af Telle Smith fra The Word Alive.

Igennem albummet er der forskellige temaer, men et af emnerne er psykisk helbred set/fortalt fra forskellige perspektiver, og ting der er sket de sidste håndfuld år omkring i verden.

Pladen indledes af et intronummer på 2,30 minutter, hvor der er kvindesang på.
Et meget drømmende nummer som fortsætter lidt i skivens andet nummer, hvor der også er mandlig sang på.

På skærring 3 er det et af gengangerne fra EP'en nemlig nummeret "Reality Stalling". Dette nummer er et af mine 3 favoritter på dette udspil. Næste nummer jeg vil henlede min opmærksomhed på er nummeret "Lies". Dette virker også rigtig godt. Dernæst kommer igen en sang fra EP'en nemlig "Weakest Condiction", som er suveræn.

De kvindelige elementer på sang der er i de 2 første numre, trækker også op i karakterbogen sammen med de 3 føromtalte numre.

Problemet for mig er de resterende numre, synes ikke rigtig de sætter sig, eller for mig mangler der noget. Hvad det noget er, kunne måske være mere huskevenligt ala After Death fra tidligere udgivelse. Alt i alt er 5 numre ud af 11 vel lige lidt til, at man kan smide en højere karaktere afsted. Det er et godt forsøg, men måske kan nogle af jer andre lide musikken, og måske er det bare mig, det ikke lige fænger ved.

The Darkest Moment udkom 17. maj 2019.
 
(3½ ud af 6)
 
Besøg The Darkest Moment på Facebook her

Kategorier

Kommentarer

  • Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar