Faanefjell - Dovrefall
30-12-2018
Det trolde-rockende band fra Norge, blev stiftet af Kim Arly Karlsen (ex guitar) og Benjamin Jørgensen (ex vokal) i 2009, og tre sange udsprang hurtigt fra kælderen og disse fik Mayhem Music på banen. Sammen med Kjell ”Draagyn” (guitar), David ”Berserk” (trommer) og Marcus ”Beist” (bas), ukom ”Trollmarsj” i 2009. Debut pladen fortæller en histrorie om et par sure trolde der drager på en rejse for at samle deres allierede og, en gang for alle, drive menneskene ud af deres oldgamle hjemstavn.
Trolde konceptet virker måske lidt som en parodi ved første øjekast, og man kan mene hvad man vil, men de gør det fuldt ud, også live hvor de optræder med trolde outfit og lysende øjne. Jeg har stadig til gode at opleve bandet på dansk grund, da de simpelthen er fløjet under min radar.
Benjamin og Kim er ikke længere en del af Faanefjell og deres pladser er nu besat af Dag ”Darg” (vokal) og Petter ”Graug” (guitar)
Dovrefall er en lidt underlig blanding af en masse elementer og det fungere i sig selv fint – problemet er bare at numrene let bliver forudsigelige i deres opbygning. Her kunne jeg måske godt savne de fokuserede på det de virkelig er gode til, nemlig den mere melodiske del af deres kunnen, for her synes jeg virkelig de gør det godt. Nogle af numrene har også en lækker ”vibe” af Old School metal som jeg rigtig godt kan lide!
Første nummer, ”Styggedommen Vaakner”, giver faktisk et meget godt indtryk af resten af pladen, der er lidt af det hele, fra start til slut. Allerede 1 minut inde i nummeret viser de, hvad jeg synes, er deres force. Det minder lidt om gammel Amorphis faktisk, fedt!!
Deres melodiøse sider er virkelig fede, de ramme en gedigen blanding af brutal black metal, thrash og melodiøs black metal, fede riff og så er vokalen en af de bedre jeg har hørt inden for den ekstreme del af af metal.
Jeg vil ikke skrive om hvert nummer, men dog fremhæve et par stykker hvor jeg synes de gør det rigtig godt, numre der fik mig til at vende tilbage til pladen efter jeg faktisk havde døbt det ”kedeligt og forudsigeligt”. ”Frostbitt” er det første – den melodiøse intro rammer rigtig godt, simpel, men en fantastisk opbygning til verset. I B – stykket gør de hvad jeg rigtig godt kan li ved Faanefjell, det simple, melodiøse aspekt inden der igen bliver skruet op for trolde blusset. ”Frostbitt” burde være det første nummer på pladen i min verden, her er lidt det samme som på ” Styggedommen Vaakner”, bare bedre udført.
Faktisk er næste nummer, ”Murua Vél også blevet lidt en favorit. Jeg er vild med deres brutale stykker, dermed ikke sagt de vilde, hurtige passager, men derimod når de skruer tempoet en tak ned, hvor det hele ikke bare drukner i hurtige trommer. Igen må jeg rose Dan ”Darg” for vokalen, den er virkelig fed og passer perfekt til bandet, lidt en blanding af Johan Hegg fra Amon Amarth og Randy Blythe fra Lamb Of God.
Mit førts indtryk af Dovrefall var ikke imponerende, men pladen er faktisk vokset på mig. Jeg synes de blander nogle fede elementer sammen i en dejlig gang trolde suppe, lyt bare til ”Svineslaktervisa”!
Det eneste minus jeg har med Dovrefall er det forudsigelige element. Numrene bliver en del af samme ”suppe” hvor kun et par enkelte skiller sig ud fra mængden. Hvis Faanefjell fokuserede mere på de melodiøse og old school brutale elementer, ville de score en top karakter. Men på grund af den stor blanding af undergenre har jeg lidt svært ved at finde ud af hvilket ben jeg skal stå på og hvor bandet vil hen.
Dovrefall er en rigtig fed plade, som dog skal lyttes igennem et par gange. Men der er kun et par numre der fanger, numre man kan huske og det er lidt ærgeligt da Faanefjell virklig har noget godt i posen, der skal bare lukkes op for den....Jeg ser frem til deres næste udspil.
Dovrefall udkom 9. november via Mighty Music/Target Group.
(4 ud af 6)Besøg Faanefjell på Facebook her.
Faanefjell kan opleves live på Gimle den 30-8-19 sammen med Wintersun, Seven Thorns, Ethereal Kingdoms.
Kategorier
Kommentarer
- Der er ingen kommentarer til dette indlæg