Chemical Breakdown - Lidt Efter Lidt (EP)
30-05-2018
Esbjerg bandet Chemical Breakdown har udsendt en ny EP. Det er deres tredje EP og den har fået titlen Lidt Efter Lidt. Bandet beskriver sig selv som tidløs psykedelisk stoner blues og nævner bands som Spids Nøgenhat og De Underjordiske, som relaterede bands. Chemical Breakdown består af Thomas Iversen (vokal og guitar), Morten Scott (bas) og Thomas Sørensen (trommer). Jeg har ikke hørt bandets to første EP’er, men kan se at teksterne på disse er engelsk. På den nye EP synges der på dansk.
Lidt Efter Lidt består af 3 sange og jeg vil til dels give bandet ret i deres egen betegnelse af musikken. Det er meget psykedelisk, men bluesen kan jeg ikke høre så meget af. Der er svært at fremhæve en enkelt sang på denne EP, men efter flere gennem lyt, så er det altså sang nr. 2 ”Mørke” der fanger mine ører bedst. Den starter rimelig stille ud og bliver mere ”vild” hen mod slutningen. De sidste to sange hedder ”Lidt Efter Lidt” og ”Søvngænger”. Det var godt nok titelnummeret der blev udsendt først, som en forgænger for EP’en, men jeg er som sagt mere til ”Mørke”.
EP’en er indspillet live i studiet på en kold februar dag i 2018. Det giver faktisk sangene en meget fed feeling og ”beskidt” lyd. Musikken bliver spillet godt, men jeg skulle lige vænne mig til vokalen. Ved første gennem lyt havde jeg svært ved at kapere den, men det blev bedre efter flere gennem lyt.
Er du til dansksproget psykedelisk rock, så giv endelig Chemical Breakdown et lyt. Jeg vil selv gå tilbage og lytte til deres tidligere udgivelser og se om det kun er sproget, eller også stilen de har lavet om på.
Lidt Efter Lidt udkom digitalt den 13. april og fysisk den 25. maj.
(4 ud af 6)
Besøg Chemical Breakdown på Facebook her.
Kategorier
Kommentarer
- Der er ingen kommentarer til dette indlæg