Madman's Choice - Vanity

Skrevet af Calle
18-01-2018
Madman’s Choice er et svensk band, som blev dannet tilbage i 2015. Bandet består af Morgan de Boer (vokal), Peter Gustafsson (bas), Gustav Linde (guitar) og Patrik Petersson (trommer). Vanity er bandets debut album.

Bandet spiller alternativ rock/metal med stor inspiration hentet fra grunge-rocken. Derudover kan man også høre lidt stoner-rock i bandets musik. De nævner da også Life Of Agony, Kyuss, Queens Of The Stone Age,The Smashing Pumpkins, Pearl Jam og Porcupine Tree, som nogle af deres inspirationskilder. Og så synes jeg også man kan høre et band som Alice In Chains i deres musik.

Vanity består af 9 velskrevne og veludførte sange samt et lille akustisk mellemspil (skæring 7 ”The Agony In Me”). Musikken bliver spillet med snilde og Morgan’s vokal passer perfekt til genren. Jeg syntes ret godt om albummet allerede ved første gennem lyt og de sange jeg vil fremhæve er ”The Other Side” og titelnummeret ”Vanity” samt første singlen ”Derailed”. Sidst nævnte er også den sang der åbner albummet. Nu har jeg fremhævet tre sange, men jeg synes alle sangene fungerer godt som en helhed og jeg finder ingen dårlige sange på albummet. Der er både de gode og tunge rock sange og de mere stille sange. Af sidst nævnte kan bl.a. nævnes anden singlen ”Burn The Halo” og ”Desperately In Need”. Begge to gode sange.

Lyd og produktion kan der ikke sættes en finger på. Det fungere som det skal og passer rigtig godt til den tunge og dystre genre. Uden at det skal lyde negativt, så synes jeg ikke der er noget ”svensk” lyd over bandet. Det kan godt være bandet ikke har opfundet den dybe tallerken, men jeg synes alligevel de formår at finde deres egen unikke lyd.

Madman’s Choice er helt sikkert et spændende bekendtskab og jeg vil uden tvivl følge bandet fremover. Er du til alternativ rock/metal med kraftig grunge og stoner-inspiration, så synes jeg helt sikert du skal tjekke dette album ud.
 
Vanity udkom 8. december 2017 via Rambo Music/Gain.
 
(4½ ud af 6)
 
Besøg Madman's Choice på Facebook her.

Kategorier

Kommentarer

  • Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar