Transport League - Twist And Shout At The Devil

Skrevet af Jacob Jørgensen
12-11-2017
Svenske Transport League er på banen med nyt album. Dette er deres 7 album. De har valgt at kalde det Twist And Shout At The Devil. Bandet blev dannet i 1994, deres første udspil kom i 1996 og hed Stallion Showcase. De havde en længere pause fra splittet i 2005, til de igen startede med shows i 2009.
 
Lineup: Tony Julien Jelencovich (vokal og guitar), Peter Hunyadi (lead guitar), Dennis Österdal (bas) og Mattias Starander (trommer). Tony er den eneste fra det oprindelige lineup, der er i bandet idag.

De beskriver selv genren som Boogie From Hell. I mine ører lyder de som et mix af Hellyeah, Down, COC med noget Backyard Babies attitude. Noget sludge/doom.

Det er helt klart en fed udgivelse, dette band har lavet. Kendte navnet men ikke musikken. Det overraskede mig positivt.

Der er 12 numre på skiven. Især synes jeg at numre som "Destroy Rock City", "Power Of The Sloth", "Dead And Awaken" og "Grave Station" sparker seriøs røv. Jeg kunne måske godt ha undværet et par numre. Men ellers er der ikke noget negativ at sige om skiven. Tony leverer en dejlig og rå stemme, der passer perfekt til denne genre. Har du fulgt bandet, er jeg sikker på,at du vil synes om denne plade.
 
Twist And Shout At The Devil udkom 28. juli via Rodeostar/Soulfood/mighty Music.
 
(5 ud af 6)
 
Besøg Transport League på Facebook her.

Kategorier

Kommentarer

  • Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar