Diretone - Random Spins, Fortune Turns

Skrevet af Calle
17-07-2017
I 2011 anmeldte jeg Diretone’s debut album. Dengang synes jeg godt om hvad jeg hørte. Sidenhen har der været flere udskiftninger i bandet, men de er nu tilbage med deres andet album, som har fået titlen Random Spins, Fortune Turns. Bandet består af Lars Hørning (bas og vokal), Brion Wekin (trommer), Patrick Ajasso (guitar) og Patrick Grønbæch Christensen (guitar).

Bandet spiller metal med referencer til både thrash metal og stoner metal. Musikken er forholdsvis tung og dyster, som det også gjorde sig gældende på debut albummet. Sangene har en fed groove og melodierne er rimelig fængende. Flere af sangene leder mine tanker i retning af Metallica’s ”Load” og ”Re-Load” periode.

Albummet består af 10 sange, hvoraf ”Misery Sound” er et lille instrumental nummer. Derudover er der 8 metal numre og en såkaldt power ballade. Sidst nævnte er sangen ”Sylvia (Until The End)”. En sang som jeg synes bandet har ramt rigtig godt. Af de 8 metal numre vil jeg fremhæve ”Ten Years”, ”Astray” og ”Race Against Time”. Men alle sangene fungerer faktisk ret godt som en enhed.
 
Jeg synes bandet spiller godt og sangene er som sagt rimelig fængende og derfor ret velskrevne i mine ører. Derudover så synes jeg Lars’ vokal passer perfekt til genren. Hans stemme minder mig til tider om James Hetfield’s stemme. Lyd og produktion er som det skal være. Bandet har selv indspillet og produceret albummet og så er det Tue Madsen fra Antfarm Studio, som har stået for mix og mastering.

Jeg gav debut albummet 4½ ud af 6 dødningehoveder. Og jeg synes faktisk bandet har rykket sig i en positiv retning, så jeg smider glædeligt 5 dødningehoveder efter Random Spins, Fortune Turns. Er du til en god omgang groovy metal, så bør du tjekke dette album ud. Det er dansk metal med international klasse.
 
Random Spins, Fortune Turns udkommer den 16. oktober via Gateway Music.
 
(5 ud af 6)
 
Besøg Diretone på Facebook her.

Kategorier

Kommentarer

  • Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar