Wolfheart – Tyhjyys
18-03-2017
Wolfheart er et finsk metal band, som blev dannet i 2012. Manden bag bandet er Tuomas Saukkonen (vokal og guitar). Han har været en del af det finske metal scene gennem en årrække, men i 2012 besluttede han sig for kun at beskæftige sig med Wolfheart. Med i bandet er Mika Lammassaari (lead guitar), Joonas Kauppinen (trommer) og Lauri Silvonen (bas og backing vokal). Tyhjyys er bandets tredje fuld længde album, men dog mit første bekendsskab.
Og der er nok en grund til, at jeg ikke har hørt bandet tidligere. De spiller nemlig black/death metal, som er en genre jeg ikke har lyttet særlig meget til. Jeg har altid synes selve musikken var ok, men vokalen har jeg altid haft det svært ved. Og det er af den simple grund, at man kan ikke høre hvad de synger. Det gør sig også gældende for Wolfheart. Musikken er tilpas varieret og der er både de stille momenter og de totalt aggresive elementer. Udfover black/death metal er der også en lille smule doom-metal indover, hvilket giver albummet og sangene et lidt anderledes udtryk.
Tyhjyys består af 8 numre, hvor det første nummer er en instrumental intro, der indledes med akustisk guitar for derefter at bevæge sig over i noget traditionel metal. Faktisk en helt udmærket måde at starte albummet på. Herefter følger ”Boneyard” og ”World On Fire”, som begge bare tordner derudaf. De efterfølges så af den doom-inspirerede ”The Flood”. Her bliver tempoet sat ned og melodien passer bedre til mig. Og 2/3 inde i sangen kommer der en god guitar solo. I næste sang ”The Rift” er vi tilbage i ”smadrekassen”. Men den efterfølges af to numre, hvor tempoet igen er sat lidt ned og melodierne kommer mere til deres ret. De to sange er ”Call Of The Winter” og ”Dead White” og de hører begge til blandt mine personlige favoritter på albummet. Især sidst nævnte. Albummet afsluttes med titelnummeret ”Tyhjyys”, som ligeledes er et mere melodisk nummer.
Som sagt er black/death metal ikke lige min foretrukne genre, men jeg synes nu alliegvel dette album har et eller andet over sig. Når der ikke ”smadres” igennem og tempoet sættes en anelse ned, så synes jeg faktisk bandet har skrevet nogle gode sange. Og så er musikken rimelig varieret og der er flere temposkift i de enkelte sange.
Så er du til black/death metal (eller winter-metal, som bandet selv kalder det) så kan du roligt tjekke dette album ud.
Og der er nok en grund til, at jeg ikke har hørt bandet tidligere. De spiller nemlig black/death metal, som er en genre jeg ikke har lyttet særlig meget til. Jeg har altid synes selve musikken var ok, men vokalen har jeg altid haft det svært ved. Og det er af den simple grund, at man kan ikke høre hvad de synger. Det gør sig også gældende for Wolfheart. Musikken er tilpas varieret og der er både de stille momenter og de totalt aggresive elementer. Udfover black/death metal er der også en lille smule doom-metal indover, hvilket giver albummet og sangene et lidt anderledes udtryk.
Tyhjyys består af 8 numre, hvor det første nummer er en instrumental intro, der indledes med akustisk guitar for derefter at bevæge sig over i noget traditionel metal. Faktisk en helt udmærket måde at starte albummet på. Herefter følger ”Boneyard” og ”World On Fire”, som begge bare tordner derudaf. De efterfølges så af den doom-inspirerede ”The Flood”. Her bliver tempoet sat ned og melodien passer bedre til mig. Og 2/3 inde i sangen kommer der en god guitar solo. I næste sang ”The Rift” er vi tilbage i ”smadrekassen”. Men den efterfølges af to numre, hvor tempoet igen er sat lidt ned og melodierne kommer mere til deres ret. De to sange er ”Call Of The Winter” og ”Dead White” og de hører begge til blandt mine personlige favoritter på albummet. Især sidst nævnte. Albummet afsluttes med titelnummeret ”Tyhjyys”, som ligeledes er et mere melodisk nummer.
Som sagt er black/death metal ikke lige min foretrukne genre, men jeg synes nu alliegvel dette album har et eller andet over sig. Når der ikke ”smadres” igennem og tempoet sættes en anelse ned, så synes jeg faktisk bandet har skrevet nogle gode sange. Og så er musikken rimelig varieret og der er flere temposkift i de enkelte sange.
Så er du til black/death metal (eller winter-metal, som bandet selv kalder det) så kan du roligt tjekke dette album ud.
Tyhjyys udkom 3. marts via Spinefarm Records.
Kategorier
Kommentarer
- Der er ingen kommentarer til dette indlæg