Brainstorm - Memorial Roots (Re-Rooted)
19-09-2016
Det tyske power metal band Brainstorm udgiver en makeover af deres album fra 2009 ”Memorial Roots”. I 2016 udgaven hedder albummet Memorial Roots (Re-Rooted). Albummet er på gaden den 16 september 2016
Brainstorm har eksisteret siden 1989 med lidt forskellig line-up. I 2016 består bandet af: Andy B. Franck på vokal, Torsten Ihlenfeld på guitar, Milan Loncaric også på guitar, Antonio Ieva på bas, og Dieter Bernert på trommer.
Der er som sagt tale om Power Metal, og rødderne fra dengang de startede med tydelig påvirkning fra bl.a. Accept og Judas Priest fornægter sig ikke, men da jeg selv er vokset op med netop den type metal musik, så fanger det bestemt min interesse. Der er mange bands som laver (eller forsøger…) netop denne type af metal, men næsten ligeså mange falder igennem på manglende originalitet og nerve. Brainstorm har den der nerve, og den der lidt udefinerbare ”ting”, der gør at musikken bliver god, og ikke bare ordinær. Samtidig er Andy’s vokal iblandt de bedre i denne kategori, og i mine ører er vokalen temmelig vigtig for helheden.
Skiven er meget afvekslende, og spænder over de hurtige som ”Cross The Line”, over de mere stille som ”Nailed Down Dreams”, over de storladne som ”The Final Stages Of Decay” med strygere og til tider nærmest militær march stemning. Det gør albummet ret lytte venligt og man bliver ikke træt af det, Samtidig er guitar riff og vokal dejlig melodisk
Svært at vælge et yndlings nummer, men energien i ”Cross The Line” tiltaler mig, selvom jeg også godt kan lide samtlige andre numre på skiven (og der er 16 i alt, så der er lidt at vælge imellem). Skiven får 4½ ud af 6
Memorial Roots (Re-Rooted) udkom 16. september via AFM-Records.
Kategorier
Kommentarer
- Der er ingen kommentarer til dette indlæg