Defecto – Excluded
12-02-2016
Efter at have udgivet en EP i 2012 er danske Defecto er klar med deres debut fuldlængde Excluded. Defecto spiller old school, progressiv metal med både dybe growl og krukkede høje cleans. Jeg hører elementer af mange af fortidens helte i bandet, både Opeth, Dream Theater og Metallica referencer er anvendt i gavmilde mængder. Der er også et udpræget symfonisk aspekt, med blæsere, strygere og piano, der ku minde lidt om power metal bandet Kamelot.
Defecto har mange styrker... De er overlegne teknisk på deres instrumenter og leverer på et højt niveau igennem hele pladen. De har samtidig også evnerne til at strikke spændende melodier sammen og så har de en frontmand med en stærk vokal, som også må siges at være omdrejningspunktet på Excluded. Hans hjælperyttere fører ham igennem skiven i klassisk metal stil. Hårdtslående trommer, store leads, hurtige palmmutede riffs og tunge breaks. Opskriften er langt fra unik, men det tror jeg sgu heller ikke er meningen. Her ku jeg også lige tilføje en personlig iagttagelse... Af en genre der indeholder ordet progressiv, er der generelt meget lidt udvikling. Ikke at det er noget jeg vil holde imod Defecto, det var bare et lille sjovt sidespring.
Pladens første nummer ”Excluded” åbner ballet med noget, der lige så godt ku ha været på en Metallica plade. Både guitarriff, trommer og vokalen er nærmest en tro kopi. Kort efter bevæger sangen sig heldigvis videre og vi bliver introduceret til både åbent og stort og til det mere guitarbaserede, med soloer og leads. En start der nok skal vække interesse hos fans af progressiv metal. Opfølgeren ”When Daylight Dies” har et utroligt stærkt omkvæd og fastslår at bandet har øre for melodierne.
Ballader er også noget Defecto forsøger sig med. Både ”The Final Transition” og ”The Sands of Time” er primært mere afdæmpede sange. Især den førstnævnte kommer til at virke lidt fesen i selskab med resten af sangene. ”The Sands of Time” er noget mere vellykket og forsøger også at bevæger sig væk fra balladeprædikatet. Helt vellykket bliver det dog ikke og den læner sig nok også lidt op af det fesne.
Heldigvis er der andre og langt mere velkomponerede sange på ”Excluded”. Her vil jeg klart fremhæve ”Into Oblivion”, der indeholder flere rigtig fede riffs, der både udfordrer og betager lytteren. Omkvædet er catchy som bare fanden og så har opbygningen en god progression, der stadig er nem at finde rundt i. Klart min favorit.
Til sidst vil jeg også lige fremhæve førstesinglen ”Sovereign”. Ikke bare fordi det er et godt nummer, men også pga musikvideoen. Den indeholder ingen special effects og har ikke et stort budget, men konceptet er godt fundet på, og jeg sad da og klukkede lidt for mig selv til den.
Hvis jeg skal gøre mig et par generelle betragtninger om Defecto, så har de styr på hvor de vil hen og de har et stærk setup med dygtige musikere og sangskrivere. Personligt bliver alt det guitarwankeri for meget for mig og den vibrato inficerede clean vokal er nok heller ikke min kop the. De smider enkelte stykker svensker død ind hist og her og det er jeg helt tosset med...stykkerne er bare for få og for korte. Er du dog fan af episk metal med fokus på store omkvæd, gode melodier, soloer og tekniske evner, er Defecto et must hear og et klart førstevalg til nyt yndlingsband...
Excluded er en hyldest til en svunden tid... til guitarister som Kirk Hammett og John Petrucci og en genre der nægter at lade sig glemme, på trods af den nok ikke har opfostret nogen nævneværdige helte de sidste 20 år. Om Defecto bliver bandet der bryder denne kedelige statistik er stadig usikkert, men der er ikke nogen tvivl om, at de har både den tekniske kunnen og det musikalske talent til at kandidere til det. Albummet er uden tvivl obligatorisk for fans af genren og alle os andre dødelige bliver bestemt heller ikke musikalsk fattigere af at gi den et lyt.
Defecto har mange styrker... De er overlegne teknisk på deres instrumenter og leverer på et højt niveau igennem hele pladen. De har samtidig også evnerne til at strikke spændende melodier sammen og så har de en frontmand med en stærk vokal, som også må siges at være omdrejningspunktet på Excluded. Hans hjælperyttere fører ham igennem skiven i klassisk metal stil. Hårdtslående trommer, store leads, hurtige palmmutede riffs og tunge breaks. Opskriften er langt fra unik, men det tror jeg sgu heller ikke er meningen. Her ku jeg også lige tilføje en personlig iagttagelse... Af en genre der indeholder ordet progressiv, er der generelt meget lidt udvikling. Ikke at det er noget jeg vil holde imod Defecto, det var bare et lille sjovt sidespring.
Pladens første nummer ”Excluded” åbner ballet med noget, der lige så godt ku ha været på en Metallica plade. Både guitarriff, trommer og vokalen er nærmest en tro kopi. Kort efter bevæger sangen sig heldigvis videre og vi bliver introduceret til både åbent og stort og til det mere guitarbaserede, med soloer og leads. En start der nok skal vække interesse hos fans af progressiv metal. Opfølgeren ”When Daylight Dies” har et utroligt stærkt omkvæd og fastslår at bandet har øre for melodierne.
Ballader er også noget Defecto forsøger sig med. Både ”The Final Transition” og ”The Sands of Time” er primært mere afdæmpede sange. Især den førstnævnte kommer til at virke lidt fesen i selskab med resten af sangene. ”The Sands of Time” er noget mere vellykket og forsøger også at bevæger sig væk fra balladeprædikatet. Helt vellykket bliver det dog ikke og den læner sig nok også lidt op af det fesne.
Heldigvis er der andre og langt mere velkomponerede sange på ”Excluded”. Her vil jeg klart fremhæve ”Into Oblivion”, der indeholder flere rigtig fede riffs, der både udfordrer og betager lytteren. Omkvædet er catchy som bare fanden og så har opbygningen en god progression, der stadig er nem at finde rundt i. Klart min favorit.
Til sidst vil jeg også lige fremhæve førstesinglen ”Sovereign”. Ikke bare fordi det er et godt nummer, men også pga musikvideoen. Den indeholder ingen special effects og har ikke et stort budget, men konceptet er godt fundet på, og jeg sad da og klukkede lidt for mig selv til den.
Hvis jeg skal gøre mig et par generelle betragtninger om Defecto, så har de styr på hvor de vil hen og de har et stærk setup med dygtige musikere og sangskrivere. Personligt bliver alt det guitarwankeri for meget for mig og den vibrato inficerede clean vokal er nok heller ikke min kop the. De smider enkelte stykker svensker død ind hist og her og det er jeg helt tosset med...stykkerne er bare for få og for korte. Er du dog fan af episk metal med fokus på store omkvæd, gode melodier, soloer og tekniske evner, er Defecto et must hear og et klart førstevalg til nyt yndlingsband...
Excluded er en hyldest til en svunden tid... til guitarister som Kirk Hammett og John Petrucci og en genre der nægter at lade sig glemme, på trods af den nok ikke har opfostret nogen nævneværdige helte de sidste 20 år. Om Defecto bliver bandet der bryder denne kedelige statistik er stadig usikkert, men der er ikke nogen tvivl om, at de har både den tekniske kunnen og det musikalske talent til at kandidere til det. Albummet er uden tvivl obligatorisk for fans af genren og alle os andre dødelige bliver bestemt heller ikke musikalsk fattigere af at gi den et lyt.
Excluded udkommer 19. marts via Elevation.
Kategorier
Kommentarer
- Der er ingen kommentarer til dette indlæg