Eric Bell - Exile
08-02-2016
Legendariske Thin Lizzy blev dannet i 1969 og den grundlæggende guitarist hed Eric Bell. I 1973 valgte han at forlade bandet og har siden været med i forskellige projekter. Den første soloudgivelse kom på gaden i 1981 og blev udgivet under navnet ”Eric Bell Band”. Nu i 2016 er 68 årige Eric Bell klar med et spritnyt soloalbum, som har fået titlen Exile. Albummet bliver beskrevet som den salgs musik Eric selv kan lide at spille og lytte til.
Albummet byder på 42 minutters blues fordelt på 10 numre. Eric Bell er uden tvivl en dygtig bluesguitarist, men det kniber mere med sangskrivningen. Størstedelen af numrerne på denne udgivelse har svært ved at fange min interesse. De fleste numre bevæger sig afsted i et sløvt tempo og selvom der er gode guitar-momenter hist og her, så bliver det aldrig helt spændende. Der er to sange på albummet som skiller sig ud og den ene er en cover version af ”Rip It Up” som oprindeligt blev lavet af Little Richard. Her er der mere tempo og musikken swinger mere med en energisk rock n’ roll lyd. Det efterfølgende nummer ”Concrete Jungle” viser også tænder, med mere smæk på guitaren. Pladen taber så igen flyvehøjde på de sidste to numre. Afslutningsnummeret ”Song For Gary” er en hyldest til Gary Moore, som døde af et hjerteanfald i 2011. Jeg synes idéen er rigtig god, men igen er det ikke en sang som gør meget væsen af sig, desværre.
Som tidligere nævnt er Eric Bell en dygtig guitarist, men efter min mening er der brugt lige rigeligt med distortion på guitaren, da den til tider vrænger i en grad som skæmmer lydbilledet. Jeg kan normalt godt lide en god omgang bluesrock, men på dette udspil formår Eric Bell ikke at kommer over det jævne og middelmådige og det afspejler sig derved i min endelige karakter for albummet.
Albummet byder på 42 minutters blues fordelt på 10 numre. Eric Bell er uden tvivl en dygtig bluesguitarist, men det kniber mere med sangskrivningen. Størstedelen af numrerne på denne udgivelse har svært ved at fange min interesse. De fleste numre bevæger sig afsted i et sløvt tempo og selvom der er gode guitar-momenter hist og her, så bliver det aldrig helt spændende. Der er to sange på albummet som skiller sig ud og den ene er en cover version af ”Rip It Up” som oprindeligt blev lavet af Little Richard. Her er der mere tempo og musikken swinger mere med en energisk rock n’ roll lyd. Det efterfølgende nummer ”Concrete Jungle” viser også tænder, med mere smæk på guitaren. Pladen taber så igen flyvehøjde på de sidste to numre. Afslutningsnummeret ”Song For Gary” er en hyldest til Gary Moore, som døde af et hjerteanfald i 2011. Jeg synes idéen er rigtig god, men igen er det ikke en sang som gør meget væsen af sig, desværre.
Som tidligere nævnt er Eric Bell en dygtig guitarist, men efter min mening er der brugt lige rigeligt med distortion på guitaren, da den til tider vrænger i en grad som skæmmer lydbilledet. Jeg kan normalt godt lide en god omgang bluesrock, men på dette udspil formår Eric Bell ikke at kommer over det jævne og middelmådige og det afspejler sig derved i min endelige karakter for albummet.
Exile udkommer 26, februar via On The Edge/Cargo Records.
Kategorier
Kommentarer
- Der er ingen kommentarer til dette indlæg