Isbjörg – Isbjörg (EP)
02-02-2016
((Jeg har, efter denne anmeldelse er blevet lagt op, været i kontakt med Isbjörg og de har gjort mig opmærksom på, at de er kommet til, at indsætte et nummer for meget i det materiale der blev stillet til rådighed for mig. Det er selvfølgelig ærgerligt, især når nu jeg ikke kan li lige den sang og at jeg bruger den som eksempel i anmeldelsen... Det ændrer uden tvivl lidt ved nuancerne i anmeldelsen, men det ændrer ikke karakteren og i det store hele mener jeg at anmeldelsen stadig er passende.))
Progrock er en farlig størrelse... Når bands rammer rigtigt er det noget af det mest fantastiske musik der kan opstøves, men alt for ofte taber publikum tråden pga dårlig sangstruktur og for få genkendelige øjeblikke. Danske Isbjörg skider på det og laver hovedspring ned i progrockens tryllegryde.
Isbjörg spiller både stort, flydende, stakkeret, afdæmpet og vildt. Jeg får associationer til noget tidligt Kashmir, Queen, Vola og Mew. Klaveret holder ofte taktstokken og er også et spændende element, man ikke hører så tit i den rolle i rock. Vokalen er charmerende og passer godt til musikken, især når der er blæs på, har de fat i den lange ende hvad sang angår. Desværre bliver vokalen en smule usikker og ikke helt skarp nok når der synges mere følsomt og afdæmpet. Bandets force er klart deres sindssygt smukke og storladne stykker, der nogen steder nærmest gir kuldegysninger... Klappestykket i ”Disdain, omkvædet i ”As Lies in Diguise” og nærmest hele ”A Fragile Peace” er fremragende eksempler på det. Der er dog også steder hvor jeg klør mig i håret og undrer mig over hvorfor uhyggelig cirkusmusik og dårlige rap stykker nu skal blandes ind i det her ellers skønne musik. Hovedparten af EP'en er heldigvis langt mere flydende i sit udtryk og bedre sammensat og det vokser helt klart ved flere gennemlytninger.
Lyden på EP'en er nogenlunde anstændig, bas, trommer og klaver danner et godt og fyldigt univers som er behagelidt at lytte til. Guitar og vokal fungerer tilgengæld ikke så godt. Her snakker vi ikke evner, men lyden. Vokalen brænder slet ikke nok igennem i lydbilledet, og er ofte både for lav og for flad. Guitaren lyder efter min mening bare dårligt. Jeg skal ikke ku sige om det er bandet der er gået benhårdt efter en sløj 90er lyd, eller om den person der har siddet bag knapperne bare ikke har forstand på at optage distortion guitar, men et eller andet er gået helt galt der. Det gør også at bandet fungerer bedst når guitaren ikke er i forgrunden. En lille smule ærgerligt.
Jeg har det lidt ambivalent med Isbjörg. Jeg hører så sindssygt meget potentiale i det her band, men det bliver ikke helt indfriet. Sangstrukturen og sangskrivningen skal lige ha et ekstra kritisk øre og bandet sku måske tage et lille års tid i øveren for at få deres sound helt på plads... Der er stykker hvor jeg drømmer mig væk og næsten triller en tåre, fordi det er så godt strikket sammen, men så er der, som nævnt, også stykker der falder ved siden af. Når det er sagt, så er jeg overvejende positiv omkring Isbjörgs debut EP og jeg glæder mig til at følge deres udvikling i fremtiden.
Isbjörg spiller både stort, flydende, stakkeret, afdæmpet og vildt. Jeg får associationer til noget tidligt Kashmir, Queen, Vola og Mew. Klaveret holder ofte taktstokken og er også et spændende element, man ikke hører så tit i den rolle i rock. Vokalen er charmerende og passer godt til musikken, især når der er blæs på, har de fat i den lange ende hvad sang angår. Desværre bliver vokalen en smule usikker og ikke helt skarp nok når der synges mere følsomt og afdæmpet. Bandets force er klart deres sindssygt smukke og storladne stykker, der nogen steder nærmest gir kuldegysninger... Klappestykket i ”Disdain, omkvædet i ”As Lies in Diguise” og nærmest hele ”A Fragile Peace” er fremragende eksempler på det. Der er dog også steder hvor jeg klør mig i håret og undrer mig over hvorfor uhyggelig cirkusmusik og dårlige rap stykker nu skal blandes ind i det her ellers skønne musik. Hovedparten af EP'en er heldigvis langt mere flydende i sit udtryk og bedre sammensat og det vokser helt klart ved flere gennemlytninger.
Lyden på EP'en er nogenlunde anstændig, bas, trommer og klaver danner et godt og fyldigt univers som er behagelidt at lytte til. Guitar og vokal fungerer tilgengæld ikke så godt. Her snakker vi ikke evner, men lyden. Vokalen brænder slet ikke nok igennem i lydbilledet, og er ofte både for lav og for flad. Guitaren lyder efter min mening bare dårligt. Jeg skal ikke ku sige om det er bandet der er gået benhårdt efter en sløj 90er lyd, eller om den person der har siddet bag knapperne bare ikke har forstand på at optage distortion guitar, men et eller andet er gået helt galt der. Det gør også at bandet fungerer bedst når guitaren ikke er i forgrunden. En lille smule ærgerligt.
Jeg har det lidt ambivalent med Isbjörg. Jeg hører så sindssygt meget potentiale i det her band, men det bliver ikke helt indfriet. Sangstrukturen og sangskrivningen skal lige ha et ekstra kritisk øre og bandet sku måske tage et lille års tid i øveren for at få deres sound helt på plads... Der er stykker hvor jeg drømmer mig væk og næsten triller en tåre, fordi det er så godt strikket sammen, men så er der, som nævnt, også stykker der falder ved siden af. Når det er sagt, så er jeg overvejende positiv omkring Isbjörgs debut EP og jeg glæder mig til at følge deres udvikling i fremtiden.
Isbjörg (EP) udkom 22. januar.
Kategorier
Kommentarer
- Der er ingen kommentarer til dette indlæg