Sinphobia – Awaken
22-01-2016
Italienske Sinphobia beskriver musikken på deres debutalbum som en blanding af moderne amerikansk dødsmetal og europæiske thrash. Jeg er lidt af en genre pedant og synes det lyder mere som en blanding af amerikansk 90'er thrash og skandinavisk melodød, med overvægt af sidstnævnte. Det gør mig heldigvis absolut ingenting. Jeg elsker Göteborg lyden og jeg er også helt tosset med det tidlige Machine Head.
Lyden på albummet er en halvmoderniseret udgave af 90'er metallyden, og på trods af de digitalt lydende guitarer, føles det både autentisk og levende. Det er rart en gang i mellem at høre ny metalplade, der ikke er overproduceret og hvor alting ikke er rettet helt til. Desværre bliver det nok lige rigeligt levende til tider. I hvert fald har jeg lagt mærke til flere småfejl og steder hvor timingen ikke helt er der, på både guitar og trommer. Det er altså et nogo i 2016. Det er blevet så nemt og billigt at indspille at man må forvente at bands leverer et fejlfrit resultat hver gang... Hvis det ikke sidder der, så tar man det om, man siger ikke bare pyt og går videre.
Udover det har bandet valgt at indspille to guitarer, men ikke lave to guitarfigurer. De spiller simpelthen fuldstændig det samme hele vejen igennem... Hvorfor så to guitarer? Det bliver meget monotont og kedeligt i længden. Det tager ikke lang tid lige at smide lidt underbyggende harmonier her og der. Det hører sig altså til i melodød. De skal dog ha ros for, at man rent faktisk kan høre hvad bassisten laver. Det er så sjældent at man får lov at høre bas ordentligt i metal og det er en skam.
På det her album hører jeg et band med gode ideer, men som mangler det fokus der skal til for at skære en knivskarp plade. Der mangler lidt kritisk sortering i både stykker og sange. Man sidder lidt med en fornemmelse af at fokus på sangskrivningen og melodier er blevet offer for bandets ønske om at lave et album. Bandet viser gode takter flere steder, men det bliver bare ikke ført helt i mål. Der er nok, når alt kommer til alt, kun materiale til en EP her og derfor føles det strukket og udvandet.
Sinphobia ku meget nemt ha scoret et skull mere med et par ekstra takes i studiet og lidt harmonier på guitaren... Men Awaken ender lidt som en lunken middelvej. Det er ikke nogen decideret dårlig plade, men den er langt fra mesterværker som At the Gates "Slaughter of The Soul". Bandet mangler noget teknisk kunnen for at ku begå sig med dødseliten, melodierne er ikke catchy nok og deres riffs mangler den power og genkendelighed som både thrash og svenskerdød ellers er garant for.
Lyden på albummet er en halvmoderniseret udgave af 90'er metallyden, og på trods af de digitalt lydende guitarer, føles det både autentisk og levende. Det er rart en gang i mellem at høre ny metalplade, der ikke er overproduceret og hvor alting ikke er rettet helt til. Desværre bliver det nok lige rigeligt levende til tider. I hvert fald har jeg lagt mærke til flere småfejl og steder hvor timingen ikke helt er der, på både guitar og trommer. Det er altså et nogo i 2016. Det er blevet så nemt og billigt at indspille at man må forvente at bands leverer et fejlfrit resultat hver gang... Hvis det ikke sidder der, så tar man det om, man siger ikke bare pyt og går videre.
Udover det har bandet valgt at indspille to guitarer, men ikke lave to guitarfigurer. De spiller simpelthen fuldstændig det samme hele vejen igennem... Hvorfor så to guitarer? Det bliver meget monotont og kedeligt i længden. Det tager ikke lang tid lige at smide lidt underbyggende harmonier her og der. Det hører sig altså til i melodød. De skal dog ha ros for, at man rent faktisk kan høre hvad bassisten laver. Det er så sjældent at man får lov at høre bas ordentligt i metal og det er en skam.
På det her album hører jeg et band med gode ideer, men som mangler det fokus der skal til for at skære en knivskarp plade. Der mangler lidt kritisk sortering i både stykker og sange. Man sidder lidt med en fornemmelse af at fokus på sangskrivningen og melodier er blevet offer for bandets ønske om at lave et album. Bandet viser gode takter flere steder, men det bliver bare ikke ført helt i mål. Der er nok, når alt kommer til alt, kun materiale til en EP her og derfor føles det strukket og udvandet.
Sinphobia ku meget nemt ha scoret et skull mere med et par ekstra takes i studiet og lidt harmonier på guitaren... Men Awaken ender lidt som en lunken middelvej. Det er ikke nogen decideret dårlig plade, men den er langt fra mesterværker som At the Gates "Slaughter of The Soul". Bandet mangler noget teknisk kunnen for at ku begå sig med dødseliten, melodierne er ikke catchy nok og deres riffs mangler den power og genkendelighed som både thrash og svenskerdød ellers er garant for.
Awaken udkommer 26. februar via Bakerteam Records.
Kategorier
Kommentarer
- Der er ingen kommentarer til dette indlæg