Innfight - Boulevard Of Pain
09-09-2015
Det er blot to år siden at Innfight blev dannet i Mannheim, Tyskland. Sascha Wagner og Michael Heck, som spiller guitar og keyboard, havde været venner i lang tid og besluttede at starte et band. Vokalist Frank Widderson og trommeslager Joachim Weery blev hyret og Innfight var skabt. Genren er moderne melodisk metal med tung guitar og keyboardmelodier. Debutpladen har fået titlen ”Boulevard Of Pain” og består af 10 numre.
Innfight vil sikre sig at lytteren er klar over at der er fart over feltet. Albummet åbner med en trio, som for mig er ensformig og kedelige. Der er tale om numrerne ”All In”, ”Liar’s Place” og ”Till I Fall” og selvom tempoet er i top, er der ikke noget ved det som fanger mig. Vi skal frem til det fjerde nummer, før der er noget der fanger mine ørers opmærksomhed. ”Memories” sætter tempoet et hak ned og fokuserer i stedet på det melodiske og det fængende. Det klæder bandet bedre og nummeret ender med at være en behagelig lytteroplevelse, hvor der skiftes mellem blide og hårde passager. De næste numre fortsætter i nogenlunde samme stil og heldigvis for det. Innfight kan lave en habil rocksang med en god melodi, et fængende omkvæd og noget godt guitar. Lyt blot til soloen i ”System Of Pain”!
Frank Widderson, som tidligere har været sanger i bandet ”Virus”, er en solid vokalist, som gør det fint på pladen. De andre medlemmer virker også som fine musikere, men niveauet for sangskrivning kunne ønskes højere. Der mangler lidt et ”hit” på denne plade, som kunne hjælpe bandet til at opnå succes på de tyske radiostationer.
Selvom ”Boulevard Of Pain” bliver bedre efter de tre første numre, vil jeg dog ikke sige at numrerne helt har den styrke man kunne håbe på. Der er gode elemener hist og her og også gode sange – men de bidrager ikke med noget som ikke er hørt tusind gange før og jeg savner lidt at de sætter deres eget aftryk. Der findes masser af bands som spiller ”samme musik” som Innfight – bare bedre!
Innfight vil sikre sig at lytteren er klar over at der er fart over feltet. Albummet åbner med en trio, som for mig er ensformig og kedelige. Der er tale om numrerne ”All In”, ”Liar’s Place” og ”Till I Fall” og selvom tempoet er i top, er der ikke noget ved det som fanger mig. Vi skal frem til det fjerde nummer, før der er noget der fanger mine ørers opmærksomhed. ”Memories” sætter tempoet et hak ned og fokuserer i stedet på det melodiske og det fængende. Det klæder bandet bedre og nummeret ender med at være en behagelig lytteroplevelse, hvor der skiftes mellem blide og hårde passager. De næste numre fortsætter i nogenlunde samme stil og heldigvis for det. Innfight kan lave en habil rocksang med en god melodi, et fængende omkvæd og noget godt guitar. Lyt blot til soloen i ”System Of Pain”!
Frank Widderson, som tidligere har været sanger i bandet ”Virus”, er en solid vokalist, som gør det fint på pladen. De andre medlemmer virker også som fine musikere, men niveauet for sangskrivning kunne ønskes højere. Der mangler lidt et ”hit” på denne plade, som kunne hjælpe bandet til at opnå succes på de tyske radiostationer.
Selvom ”Boulevard Of Pain” bliver bedre efter de tre første numre, vil jeg dog ikke sige at numrerne helt har den styrke man kunne håbe på. Der er gode elemener hist og her og også gode sange – men de bidrager ikke med noget som ikke er hørt tusind gange før og jeg savner lidt at de sætter deres eget aftryk. Der findes masser af bands som spiller ”samme musik” som Innfight – bare bedre!
Boulevard Of Pain udkommer den 18. september via Innfightmusic/Cargo Records.
Kategorier
Kommentarer
- Der er ingen kommentarer til dette indlæg