Lynch Mob - Rebel
27-08-2015
Det er efterhånden ved at være en del år siden jeg første gang stødte på navnet ”Lynch Mob”. Jeg opdagede deres dubutplade ”Wicked Sensation” som blev smidt på gaden i 1990 og husker blandt andet numre som ”River Of Love” og titelnummeret. 25 år er nu gået og jeg har ikke hørt noget med bandet siden debutten, så jeg var spændt på hvad Lynch Mob har at byde på i 2015.
Den nye plade hedder Rebel og indeholder 11 numre, som har en samlet spilletid på 51 minutter. Lynch Mob har fået deres navn efter lead-guitarist George Lynch. Han er samtidig også det eneste medlem, som har været med hele vejen. Oni Logan har været vokalist på de fleste udspil og er det også på denne. Der ud over har bandet Jeff Pilson på bass og Brian Tichy på trommer.
George Lynch er en gudsbenået guitarist, som leverer det ene lækre riff efter det andet. De fleste kender ham nok bedst som guitarist for Dokken, som hittede tilbage i 80’erne. Oni Logan har som sagt været med på størstedelen af bandets rejse. Han er en rigtig dygtig sanger, som leverer en vokal der passer fantatisk i denne genre. Stilen er rendyrket hårdrock, hvor guitaren er i fokus fra start til slut.
”Automatic Fix” starter pladen og der bliver skudt med skarpt fra start. Nummeret sender tankerne i retning af Iron Maiden og Judas Priest. ”Testify” er en tung djævel, som oser af saft og kraft og ”Sanctuary” følger godt efter. Albummets to bedste skæringer ligger som nr. 5 og 6 på pladen og den 1-2 kombination er ikke at kimse af. Der er først tale om nummeret ”Pine Tree Avenue” som er min personlige favorit. Det er en funky-bluesy-groovy lækkerbisken, som giver undertegnede lyst til at te sig fjollet med luftguitaren. Den er catchy, rytmen er fantastisk, guitaren lyder sprød og Oni Logan leverer en formidabel vokal. ”Jelly Roll” bevæger sig i samme musikalske boldgade, med en dejlig funky lyd.
På ”The Hollow Queen” bliver jeg nødt til at rose Jeff Pilson’s levering af bassen. Den ligger fundamentet for et tungere nummer, som også har en stemning som er en anelse mørkere end man ellers hører på pladen. ”The Ledge” er pladens ballade som indeholder akustisk guitar. Det er ikke en dårlig sang, men samtidig heller ikke en som gør meget væsen af sig. ”War” er det sidst nummer i denne omgang og her sættes tempoet atter op, for at give lytteren et sidste skud rock n’ roll.
Lynch Mob har leveret en hard-rock plade, som holder et højt niveau hele vejen i gennem. Hvis man er tilhænger af god gedigen radiovenlig hård-rock, så går man ikke helt galt i byen ved dette udspil. Jeg er i hvert fald ikke i tvivl om at jeg skal på eventyr i bandets bagkatalog i selskab med mine headphones. Gi’ Rebel et lyt og du har med stor sandsynlighed lyst til at gøre det samme!
Den nye plade hedder Rebel og indeholder 11 numre, som har en samlet spilletid på 51 minutter. Lynch Mob har fået deres navn efter lead-guitarist George Lynch. Han er samtidig også det eneste medlem, som har været med hele vejen. Oni Logan har været vokalist på de fleste udspil og er det også på denne. Der ud over har bandet Jeff Pilson på bass og Brian Tichy på trommer.
George Lynch er en gudsbenået guitarist, som leverer det ene lækre riff efter det andet. De fleste kender ham nok bedst som guitarist for Dokken, som hittede tilbage i 80’erne. Oni Logan har som sagt været med på størstedelen af bandets rejse. Han er en rigtig dygtig sanger, som leverer en vokal der passer fantatisk i denne genre. Stilen er rendyrket hårdrock, hvor guitaren er i fokus fra start til slut.
”Automatic Fix” starter pladen og der bliver skudt med skarpt fra start. Nummeret sender tankerne i retning af Iron Maiden og Judas Priest. ”Testify” er en tung djævel, som oser af saft og kraft og ”Sanctuary” følger godt efter. Albummets to bedste skæringer ligger som nr. 5 og 6 på pladen og den 1-2 kombination er ikke at kimse af. Der er først tale om nummeret ”Pine Tree Avenue” som er min personlige favorit. Det er en funky-bluesy-groovy lækkerbisken, som giver undertegnede lyst til at te sig fjollet med luftguitaren. Den er catchy, rytmen er fantastisk, guitaren lyder sprød og Oni Logan leverer en formidabel vokal. ”Jelly Roll” bevæger sig i samme musikalske boldgade, med en dejlig funky lyd.
På ”The Hollow Queen” bliver jeg nødt til at rose Jeff Pilson’s levering af bassen. Den ligger fundamentet for et tungere nummer, som også har en stemning som er en anelse mørkere end man ellers hører på pladen. ”The Ledge” er pladens ballade som indeholder akustisk guitar. Det er ikke en dårlig sang, men samtidig heller ikke en som gør meget væsen af sig. ”War” er det sidst nummer i denne omgang og her sættes tempoet atter op, for at give lytteren et sidste skud rock n’ roll.
Lynch Mob har leveret en hard-rock plade, som holder et højt niveau hele vejen i gennem. Hvis man er tilhænger af god gedigen radiovenlig hård-rock, så går man ikke helt galt i byen ved dette udspil. Jeg er i hvert fald ikke i tvivl om at jeg skal på eventyr i bandets bagkatalog i selskab med mine headphones. Gi’ Rebel et lyt og du har med stor sandsynlighed lyst til at gøre det samme!
Rebel udkom den 21. august via Frontiers Records.
Kategorier
Kommentarer
- Der er ingen kommentarer til dette indlæg