Anmeldelser, Jon Bon Jovi single + Run To The Hills vs. Oliver Weers
04-06-2015
Hvad har jeg lyttet til siden sidst. Jo, jeg har bl.a. lyttet en del til de to danske bands Fusskalt og Dead Man’s Hand. Begge med henblik på anmeldelse. Og jeg har faktisk anmeldelser klar på begge EP’er, men afventer bare at de sender mig coverartworket. Derudover har jeg lyttet meget til det nye album fra Devil’s Train, som jeg ligeledes har anmeldt på siden. Og nu hvor vi er ved anmeldelser, så er jeg så heldig, at jeg har fået tre nye anmeldere ombord, da CD’erne var ved at hobe sig op. En af dem dem (Lasse) har allerede anmeldt to albums. Og sidst men ikke mindst, så fik jeg min kollega/ven til at anmelde det nye album fra danske The Beatophonics. Og nu vi er ved gæsteanmeldere, så har vores ”gamle” anmelder Dianna også meldt sig til at anmelde to CD’er. Læs alle vores anmeldelser via dette link.
Som nævnt i min forrige blog, så skulle jeg ind og se Opera On The Rocks i fredags. Og det var en super fed oplevelse. Kombinationen af opera og rock fungerede rigtig godt og både operasangerne og Oliver Weers sang fænomenalt. Og strygerne + kapelmesteren spillede også godt. De havde valgt kompositioner og sange fra begge genre, som hørte til i den lidt ”nemmere” og ”blødere” del af hver sin art. Jeg kunne nikke genkendende til stort set alle operetterne (selvom jeg ikke kunne genkende dem via titlerne) og Oliver sang numre fra bl.a. Queen, Miracle Master (hans tidligere band) og John Denver, samt numre fra hans solo albums. Men den fedeste oplevelser var Oliver’s version af Iron Maiden nummeret ”Run To The Hills”. Den blev opført med kun tre strygere og Oliver. Se en video af nummeret herunder. Jeg kan varmt anbefale at man tager til Opera On The Rocks, hvis de kommer til en by i nærheden af hvor man bor.
Jeg er stor Bon Jovi fan!! Derfor var det en stor overraskelse for mig, da jeg forleden dag opdagede at Jon Bon Jovi havde udgivet en ny single. Sangen hedder ”Beautiful Day” og den er en del af soundtracket til Broadway Musicalen ”Finding Neverland”. Sangen er en typisk Jon Bon Jovi pop-rock sang. Ikke dårlig, men heller ikke top of the pops. Andre kunstnere på albummet inkluderer bl.a. Gary Barlow, John Legend og Goo Goo Dolls.
Til sidst vil jeg bare lige nævne, at jeg i øjeblikket (de næste 3-4 dage) ikke tjekker min Facebook side alt for ofte. Grunden er meget enkel. Jeg er mega misundelig på alle de Facebook venner der befinder sig på Sweden Rock Festivalen og glædeligt deler deres oplevelser og billeder. :(
Kategorier
Kommentarer
- Der er ingen kommentarer til dette indlæg