Nye albums, Trixter og rockbiografier

Skrevet af Calle
29-04-2015
Så er der gået endnu et par dage og jeg har fået lyttet til en masse god musik. Bl.a. de nye albums fra svenske The Poodles (”Devil In The Details”) og britiske Thunder (”Wonder Days”), samt de nyeste albums fra svenske Electric Boys (”Starflight United” fra 2014) og ligeledes svenske Sister Sin (”Black Lotus” fra 2014). Alle fire er rigtige gode albums. Jeg har Sister Sin på CD og har lige bestilt Thunder’s nye album. De sidste to albums bliver også købt på et tidspunkt. Der skal bare lige være penge til det 

I går fandt jeg ud af at New Jersey bandet Trixter har udsendt en ny musikvideo og at de snart udgiver et nyt album. Det kommende album hedder ”Human Era” og musikvideoen er til førstesinglen ”Rockin’ To The Edge Of Night”. Vidoen kan ses herunder. Personligt var/er jeg meget glad for deres to første albums ”Trixter” fra 1990 og ”Hear” fra 1992. Herefter udgav de et cover album for derefter at gå i opløsning. Som mange nok ved blev denne form for rock musik ”dræbt” af Nirvana og grunge-bølgen. Bandet blev heldigvis gendannet i 2008 og udgav et live album i 2008, som var optaget i Japan. I 2012 udgav de så ”New Audio Machine”, som bestod af 12 nye sange, bl.a. et ikke udgivet Skid Row nummer med titlen ”Walk With A Stranger” (lyt til den sang på YouTube her). Dette album synes jeg også var ret fedt, så jeg ser med stor spænding frem til deres kommende album. Bare ærgerligt at et band som Trixter aldrig har været på disse kanter og give koncert og sikkert heller aldrig kommer det. Hvis du ikke kender bandet og er til Bon Jovi (det tidlige), Def Leppard, Ratt, Firehouse, Slaughter m.fl., så bør du tjekke Trixter ud.
 

En anden ting jeg ikke har nævnt i min blog endnu er, at jeg læser en del rock biografier. Jeg er lige blevet færdig med Pete Townsend’s selvbiografi ”Mit Liv Og The Who”. Spænende og meget interessant læsning. Og så er jeg lige gået i gang med Billy Idol’s selvbiografi ”Dancing With Myself”. Derudover har jeg lige bestilt Joe Perry’s selvbiografi ”Rocks – My Life In And Out Of Aerosmith”, som jeg også ser frem til at læse. Jeg har læst både Steven Tyler’s og Joey Kramer’s selvbiografier, så det bliver spændende at se om Joe husker nogle af historierne anderledes. Jeg er ikke den store læsehest, men giv mig en rockbiografi og jeg skal nok få den læst.
 
 

Til sidst vil jeg lige gøre lidt reklame for min kommende DJ aften på Zeppelin Bar i København. For tredje gang har jeg fået lov til at være DJ på Zeppelin. Jeg spiller en masse af de rock, heavy og metal sange, som jeg selv synes rigtig godt om og de er alle fra de sidste 40 år. Du kan læse mere om arrangementet på facebook via dette link.

Kategorier

Kommentarer

  • Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar