Raped In Reno – Raped In Reno (EP)

Skrevet af Calle
24-03-2015
Det københavnsk basserede rock band Raped In Reno er ude med deres første EP. Bandet, som består af folk fra Færøerne, vest Jylland og københavns forstæder, tæller Jesper Beyer (vokal), Nikolaj Evilsen (guitar), Eirikur Corfitz (bas), Heini Corfitz (guitar) og Søren Bentsen (trommer).

Stilen er tung stoner rock og groove metal. Eller som bandet selv kalder det truck 'n' roll. Inspirationskilderne tæller da også bands som Down, Black Label Society, Orange Goblin, Pantera, Alice In Chains, Black Sabbath m.fl. Det kommer især til udtryk i EP'ens to første sange, nemlig førstesinglen ”Fight Em All”, hvor man rigtig kan høre den Zakk Wylde-inspirerede guitar og ”Gambling Man, som har et meget Black Sabbath-lydende indlednings riff. EP'ens sidste sang ”Devils Eyes” er mere straight ahead hard rock. Her kommer den tunge bas virkelig til sin ret. Efter min mening er det tre rigtig fede sange bandet har indspillet og jeg ville ønske der var flere sange på EP'en. 14 minutters musik af denne kaliber er sku for lidt!!!

Bandet spiller rigtig godt, med en enorm energi og attitude. Der er flere tunge guitar riffs og soloer, bassen er tilpas tung og trommerne tordner bare derudaf. Samtidig har Jesper en stemme, der er som skabt til musik inden for denne genre. Bandet har indspillet EP'en sammen Jacob Bredahl i hans Dead Rat Studio. Og han kan jo sit kram.

Jeg har endnu ikke set bandet live, men jeg er sikker på de giver den max gas på en scene. Og jeg er også rimelig sikker på, at deres musik gør sig godt live. Et dejligt frisk pust på den danske rock scene. Der er dømt øl, whisky, blod, sved og total gang i den. Tjek dem ud!!!!
 
Raped In Reno EP udkom 7. februar. 
 
  (4½ ud af 6)
 
Besøg Raped In Reno på Facebook her.

Kategorier

Kommentarer

  • Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar