Nachtscahtten – Prolog

Skrevet af Calle
12-03-2015
Nachtschatten er et tysk metal band fra Karlsruhe, som blev dannet i 2010. Bandet består af Daniel Wengle (vokal og bas), Andreas Siefert (guitar), Sascha Dörr (guitar) og Pascal Fitterer (trommer). Prolog er bandets debut album.

Bandet spiller nærmere betegnet melodic death metal, som indebærer hurtige guitar riffs samt hurtige bas og tromme rytmer kombineret med synthesizers og programming. Det er ikke den slags musik jeg personlig lytter mest til, men når det så er sagt, så synes jeg dette band gør det rimelig godt. De har en super god energi, power og aggression over sig. Og så giver det musikken et ekstra lille pift, at der bliver sunget på tysk. Det gør dog, at jeg ikke helt kan leve mig ind i teksterne.

Prolog består af 12 sange, som ifølge presseskrivelsen indfanger bandets live energi rigtig godt. Mine favoritter blandt de 12 sange er ”Dunkel Sonne”, åbningsnummeret ”Fuersturm” og ”Goldene Schlösser”. Alt i alt er det 12 udmærkede sange, som dog bliver lidt for ensformig i mine ører.

Albummet er indspillet og produceret i Little Creek Studios i Schweiz og det er bandets to hovedkræfter Wengle og Siefert, der har siddet bag knapperne. Det har de gjort godt. Lyden er god og instrumenterne ligger godt i forhold til hinanden.

Er du til melodic death metal bør du tjekke dette band ud. De spiller godt og sangene hænger godt sammen. Man skal bare lige vænne sig til, at der bliver sunget på tysk. Personligt er jeg ikke helt solgt, men det hænger nok mest sammen med, at genren ikke lige er min stærkeste side. Og så bliver det som sagt en smule ensformig for mine utrænede melodic detah metal ører. Men tjek dem ud og bedøm selv!!!!
 
Prolog udkom 20. februar via Sonic Revolution.
 
 (4 ud af 6)
 
Besøg Nachtschatten på Facebook her.

Kategorier

Kommentarer

  • Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar