Mother Of All – Suppression (EP)

Skrevet af Calle
23-02-2015
Mother Of All er et en-mands metal band, som blev grundlagt af trommeslageren Martin Haumann i 2013. Han spiller også i metalbandet Final Hour og avantgarde gruppen Shitpissvomit og så var han med til at danne thrash metal bandet Essence.

Suppression er Martin's første EP under Mother Of All navnet og den består af 4 sange. Stilen er melodisk metal med referencer til både death metal og trash metal. Så der er tale om metal i den lidt hårdere ende af skalaen. Musikken er tilpas aggressiv og man får ørerne godt rystet igennem. Mine favoritsange på Suppresion er åbningsnummeret ”Three Generations Of Punishmet” og særing tre ”Prophecy”. Men de sidste to sange ”Effigy Of Regret” og ”Serenity” sparker sku også meget godt røv!!

Selvom Martin oprindeligt var trommeslager, så er det ham selv der har indspillet alle instrumenterne, dog med lidt ekstra guitar-reamping og mixing af Martin Buss (Mercenary). Det er optaget, mixet og masteret af Søren Hoff (Superscum, ex-Methonia, ex-broadmoor).

Jeg synes Martin har gjort et rigtig godt stykke arbejde med de fire sange og overordnet set er det en rigtig god EP han har udsendt. Der er god variation i sangene og melodierne er sat godt sammen. Samtidig synes jeg han har formået at ramme en lyd, der virkelig får musikken til at føles ”levende”. Ikke for fin-poleret og ikke for beskidt, men lige tilpas. Giv Mother Of All et lyt!!!!
 
Suppression udkom 10. december 2014.
 
  (4½ ud af 6)
 
Besøg Mother Of All på Facebook her.

Kategorier

Kommentarer

  • Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar