Amerikanske Benedictum er ude med deres 4. studie album Obey, den 29 November 2013. Jeg har ikke hørt deres første 3 albums og når jeg på den måde står med et band som jeg intet kender til, synes jeg det er spændende at høre musikken, inden jeg undersøger noget som helst om bandet, for på den måde at starte helt på en frisk bund.

Albummet starter med en kort intro og så kører bussen, eller skulle man sige godstoget, i den grad. Fuld fart på første skæring ”Fractured”. Masser af tempo, fart, leg, lir og vokal. Lige noget for en halvgammel heavy rotte som mig. Stilen fortsætter over i skæring 2 ”Obey”, som både har tempo, men også det seje, tunge, dybe træk. Jeg er i det hele taget ret begejstret. Albummet minder mig i stilen om en blanding af Megadeath og Queensryche, og det kan man jo ikke ønske sig meget bedre.

Efter at have hørt albummet adskillige gange, måtte jeg lige undersøge lidt baggrund om bandet, og opdager til min store overraskelse at forsangeren er en kvinde ved navn Veronica Freeman…. Jeg har ved gud aldrig hørt en kvinde med så rå en stemme. Det var aldrig faldet mig ind at tænke det var en kvindelig forsanger, og vupti, der blev jeg meget klogere. Imponerende…

Benedictum består i dag af Veronica Freeman på imponerende vokal, Pete Wells på guitar, Rikard Stjernquist på trommer og Aric Avina på bas.

Der er faktisk ikke rigtig noget jeg ikke kan lide ved albummet. Synes det kører i et dejligt afvekslende tempo hele vejen, med en masse lækre små detaljer hele vejen igennem.

Jeg kan kun på det varmeste anbefale albummet til alle med rødder i de klassiske heavy metal bands, såsom Megadeath, Judas Priest, Queensryche og Iron Maiden. Jeg er ret sikker på at i vil synes om det i hører. Jeg giver Benedictum 5 ud af 6

   (5 ud af 6)