Max Pie - Eight Pieces - One World
16-11-2013
Belgiske Max Pie er en ren fornøjelse at lytte til. Prog. Power Metal i stil med Dream Theater. Eight Pieces - One World har, sjovt nok, 8 numre på mellem 4 og 9 minutter pr nummer, hvilket er perfekt, efter min smag.
Der bliver lagt hårdt ud med fuld drøn på, og der er lagt op til synkoperet headbanging inden der er gået 30 sekunder. Der er mange temposkift og god variation mellem det hurtige, det stille og melodiøse.
Der er ET forholdsvis stille nummer, og det er næsten en selvfølge med den tittel: I'm in love.... men det er ikke et pladderromantisk nummer - bare lidt langsommere tempo end de 7 andre...sådan gennemgående langsommere, men stadig med saft og kraft i.
Jeg har været ganske begejstret for cd'en som helhed og den er rigtig flot produceret. Jeg kan forestille mig at der må være gæstemusikere til koncerterne, da guitarer og keyboards bliver spillet af én og samme person på nærværende cd.
Tony Carlino er i den vokale frogrund og har en udmærket stemme som passer godt, Damien Di Fresco spiller guitarer & keyboards, Olivier Lemiere spiller bas og Sylvain Godenne spiller trommer....jeg skylder måske lige at sige at siden denne cd er indspillet er Oliver Lemiere skiftet ud med Lucas Boudina på bas. Man får 50+ minutters velproduceret og velspillet fornøjelse for pengene.
Eight Pieces - One World er ude via Mausoleum Records.
(5 ud af 6)
Besøg Max Pie på Facebook her.
Kategorier
Kommentarer
- Der er ingen kommentarer til dette indlæg