TurboChild – TurboChild EP
For lidt over 2 år siden anmeldte jeg det århusianske rock band Six Barrel Syndicate’s debut EP og jeg har fulgt bandet siden. Bl.a. da de deltog i Hard Rock Rising 2012 på Hard Rock Cafe i København, hvor de løb med sejren. Nu har bandet skiftet navn til TurboChild og samtidig har de udsendt endnu en EP. Bandet er stadigvæk det samme og de fem unge fyre er Richard Schuster (sang), Jakob Trolle (bas), Adam Løvsø (trommer), Bue Løvsø (guitar) og Buster Kristensen (guitar). TurboChild spiller god gammeldags rock, der er inspireret af 70’ernes/80’ernes rock.
På denne EP er der kommet en anelse mere 70’er groove indover musikken, hvilket bestemt ikke gør det dårligere. Det er samtidig fuld knald på guitaren og der fyres en del fede riffs af gennem alle numrerne på skiven. De fire sange er “Heavy Thunder”, “Kings And Queens”, “White Lies” og “It Ain’t Over Yet”. Alle fire sange er efter min mening rigtig godt skruet sammen, men efter flere gennemlyt, så er mine personlige favoritter åbningsnummeret “Heavy Thunder” og afslutningsnummeret “It Ain’t Over Yet”. De har lige den ekstra tand energi, som virkelig for mig til at rocke med.
EP’en er indspillet i Dead Rat Studio med Jacob Bredahl bag knapperne. Og han har (som altid fristes man til at sige) produceret en rigtig god EP for de fem århusianske ungersvende. Når det så lægges sammen med god musikalitet, en cool vokal og fire velskrevede sange, så sidder man tilbage med et godt slut produkt. TurboChild kan være rigtig stolte af denne EP.
Spiller bandet i nærheden af dig, så vil jeg råde dig til at tjekke dem ud. De giver den fuld gas på scenen og man bliver nemt grebet af stemningen, som bandet udsender fra scenekanten. Og selvfølgelig vil jeg også råde dig til at tjekke bandits nye EP ud. Den går man ikke galt i byen med!!!!
Mit ønske til bandet fremover er, at de forhåbentlig får indspillet et helt album. Så har man også lidt mere at bedømme dem på. Men der ryger fire et halvt dødningehoved fasted for denne EP.
TurboChild EP'en er ude.
Kategorier
Kommentarer
- Der er ingen kommentarer til dette indlæg