Canadiske Harem Scarem gen-udgiver et 20 år gammelt album, nemlig deres andet album "Mood Swings" og kalder det Mood Swings II. Albummet landede i handlen 27 september 2013, og er bandets 14. studie album. 

Da jeg så kunstneren Harem Scarem på dette album, fik jeg en snert af uvidenhed. Jeg har da hørt om Harem Scarem, men tror aldrig at jeg har hørt dem tidligere. Jeg kan sagtens komme i tanke om masser af 20 år gamle albums, som jeg gerne så gen-udgivet, men nu gælder det Harem Scarem, som får et lyt med friske ører. 

Harem Scarem består af: Harry Hess: Vokal, Pete Lesperance: Guitar og bas, Creighton Doane: Trommer og Darren Smith, ligeledes vokal og backing vokal. Bandet har eksisteret siden 1987 og var aktive sammen helt frem til 2008, hvor de åbenbart havde brug for en pause. Optakten til dette album har været nogle live optrædener som har samlet bandet igen Umiddelbart er det lidt svært at høre at disse numre skulle være 20 år gamle, og så alligevel. Stilen ligger og roder et sted imellem Van Halen og Bon Jovi, altså primært i den lyttevenlige blødere rock genre. Selvom melodierne er af den radio venlige type, så ligger der trods alt en legesyg guitar under mange af numrene, hvilket trods alt giver skiven noget liv, og sikkert også er der hvor jeg henter parallellen til Van Halen.

Jeg synes faktisk at skiven er glimtvis glimrende, men det rører ikke ved at jeg overordnet synes den er lidt tam, og det er nok også den primære årsag til, at jeg aldrig har hørt den originale udgivelse. 

Vokalen på skiven er OK, uden at være noget særligt, og jeg bider mærke i at der er utrolig meget kor med på vokal siden. Ud over den førnævnte legesyge guitar, så er der ikke det helt store musikalske spræl. Der er lidt rytmeskift og sager hist og her, men ellers kører det lidt i samme rille. 

Skal jeg fremhæve et nummer på skiven må det blive nummer 11 ”Had Enough”, som jeg personligt mener er et ret godt nummer med god dynamik, rytme og afveksling, samt en lækker lille guitar intro. 

Opdagelsen af Harem Scarem var ikke ligefrem nogen åbenbaring, og jeg føler egentlig ikke at være gået glip af ret meget siden 1987. 

Mood Swings II er ude via Frontiers Records.

    (3½ ud af 6)