Sammy Hagar udkommer med nyt album 27. september 2013 på Frontiers Records. Jeg har været fan af Sammy Hagars vokal i mange år og har fulgt ham gennem både Van Halen og Chickenfoot. Imponerende at hans karriere startede det år jeg blev født og selvom han i dag er 65, så kører han på med fuld skrue. 

Det virker på en måde naturligt at han samler sine musikalske venner på et album, for med hans erfaring i branchen, så må han trods alt have mødt en hel del musikere. 

På skiven er der en del nye numre, som ”Not going Down” og ”Knockdown Dragout”, samt et par stykker andre, men der er også en cover version af Depeche Mode’s ”Personal Jesus”, samt et Bob Seger nummer ”Ramblin’ Gamblin’ Man”. 

Det starter godt med et par numre i god blues rock stil, efterfulgt af mit favoritnummer på skiven ”Personal Jesus”, som jeg synes er en helt fantastisk cover version. 

Ingen tvivl om at Sammys vokal er helt fantastisk, men jeg synes at resten af skiven bliver en smule tynd. Specielt de sidste 2 numre, går der lidt for meget Hawaii / slide-guitar i den, til min stil. 

Det er næsten umuligt at liste de mange medvirkende på dette album, men jeg kan da nævne navne som Joe Satriani og Kid Rock, for bare at tage et par stykker (alle medvirkekende kan ses her). 

Albummet hører vel overordnet set, til i den kategori som kommer til at stå i reolen under titlen, ”Så har jeg også det album med Sammy Hagar” , og der bliver det nok stående.

Sammy Hagar & Friends udkom 27. september via Frontiers Records.

   (3 ud af 6)