Stöj Snak – Fuck (EP)

Skrevet af Calle
17-09-2013

I november sidste år anmeldte jeg Stöj Snak’s EP ”Songs About Beliefs” og det var en rigtig god omgang musik. Dengang kendte jeg intet til Stöj Snak, men jeg har siden fulgt lidt med i hvad manden bag projektet laver. Han hedder Niels Sørensen og han er nu klar med endnu en EP, som har fået titlen Fuck. Til dem der ikke har læst min tidligere anmeldelse (link) kan jeg fortælle at Stöj Snak spiller musik som er svært at sætte i bås. Selv kalder Niels det for folk-punk-screamer-songwriter og ydermere betegner han det som Bob Dylan møder Green Day. 

Den nye EP følger meget godt op på hvor ”Songs About Beliefs” sluttede. EP’en består desværre kun af 3 sange, hvoraf det ene nummer er et bonus track, der er optaget live i 5FeetUnder Studios (et selskab Niels arbejder for/sammen med). Første sang hedder ”Fuck” og det er rimelig hurtigt nummer, som fungerer rigtig godt. Herefter sættes tempoet ned i sangen ”Crooks And Criminals”. Denne sang har en smule western præg over sig, hvilket variere godt for den første sang. Sidste sang er som sagt et bonus track og det har fået den lange titel ”How Much Teargas Does It Take Before You Start Seeing Red?”. Dette er EP’en mest punkede sang, selvom den bliver spillet akustisk og der samtidig også gøres brug af mundharpe. En rigtig protest sang (bare se på sang titlen) i bedste punk stil. Den oprindelige version af sangen findes på ”Planned Obsolescence” fra 2012. 

Som det også gjorde sig gældende på den tidligere nævnte EP, så er det igen Niels selv, der står for alle instrumenter og tekster. Og han fungere også selv som producer. På bonus tracket medvirker også Jesper Olsen og Rasmus Glassau Clausen. Sidst nævnte har masteret EP’en.  

Niels virker meget energisk og ”skør” og samtidig har han den rette punk attitude (til dagligt spiller han også med i Mighty Midgets). Jeg har aldrig oplevet ham live (eller mødt ham), men ifølge presseskrivelsen skulle det bare være manden selv med sin akustiske guitar og en mundharpe, samt en gulv lampe som eneste scene rekvisit/belysning.  

Set i forhold til min begejstring af ”Songs About Beliefs”, så mangler jeg måske en ekstra sang eller to på Fuck. Godt nok er de 3 sange rimelig varierede, men det ville være rart med et par sange mere at bedømme ud fra. Det skal dog siges, at jeg stadigvæk synes denne slags musik er et frisk pust på den danske rock scene, eller rettere undergrunds rock scene. Og sangene er sjove og godt skrevet. Coveret er malet af Jill Juul Jacobsen og Niels har selv tilføjet logo og tekst.  

Tjek Stöj Snak ud og bedøm selv!!! 

Fuck udkom 27. august og kan downloades/købes via nedenstående link.

   (4 ud af 6) 

Lyt til Stöj Snak: http://music.stojsnak.com/

Kategorier

Kommentarer

  • Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar