Denners Trickbag - Denners Trickbag

Skrevet af Peter Letting
04-09-2013

Michael Denner er ude med et solo projekt med navnet ”Denners Trickbag”. Albummet udkommer 9 september 2013 på Target Records. 

Jeg er jo af den gamle skole og har naturligvis skam lyttet King Diamond og Mercyful Fate i mine unge dage, så derfor er guitaristen Michael Denner da heller ikke noget uskrevet blad i min ”rock-bog”. 

Jeg må indrømme at jeg nok havde forventet mig noget mere vildskab fra Denner, men stilen på Denners Trickbag er forholdsvis tilbagelænet rock i noget der vel nærmest kan kaldes en ”grundform”. Denner har fundet tilbage til rødderne kan man vel godt sige, og udtrykket holder faktisk rigtig godt. 

Skal man sammenligne skiven med andre, så er vi nok ovre i retningen af BBM eller Chickenfoot. Det er lyttevenlig rock, uden dog at blive kedeligt, for der sker hele tiden noget nyt, og efterhånden som man har hørt albummet et par gange, begynder diverse omkvæd og passager da også at hænge fast.  

Titlen på albummet stemmer meget godt overens med alle de ”guitar goodies” Denner leverer undervejs, og det bliver vel stort set til indholdet af en ”goodie bag”. Det lyder som om det har været en sjov fest at lave albummet. Det oser af overskud, professionalisme og erfaring.  

Så er man til noget opdateret old school ”rock ’n riff”, kan man roligt læne ørerne tilbage og flyde med, imens man lytter til Denner, der plukker fra alle hylder i bland selv butikken, og fylder i sin goodie bag.  

Hele bandet består af: Michael Denner (lead guitar & acoustic auitar), Flemming Muus (bas), Kim Hageman (trommer & percussion), Lars Berthelsen (sang & percussion) og Peter Domptorp Hansen (lead guitar & slide gutiar).

Denners Trickbag udkommer den 9. september via Target Records.

    (4½ ud af 6)

Besøg Denners Trickbag på Facebook her og lyt her.

Kategorier

Kommentarer

  • Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar