Otep (Otep Shamaya) udgiver sit, efter eget udsagn sidste album Hydra 22. januar 2013 på Victory Records. 

Ingen tvivl om at Otep er en kvinde med noget på hjertet. Hun er noget så sjældent som, hvad jeg vil kalde ”Progressiv-metal-kvinde” og dem er jeg sq ikke stødt på ret mange af igennem tiden. Og man må sige at hun udlever rollen til fulde. Det fandt jeg ud af ved lige at Google hende og se lidt billeder. 

Denne skive, eller Opus som hun selv siger, er lavet på baggrund af en roman som hun er ved at skrive, om en kvinde som vist nok har en del dæmoner at slås med. Og det skinner tydeligt igennem på skiven, at der skal kæmpes med nogle indre dæmoner. Hvis man kunne konvertere en gyserfilm af den værste skuffe med Zombier og dæmoner til musik, så må det være Hydra. Hele skiven er gennemsyret af en form for ondskab og dystre tanker som er sjældent set. 

Første møde med musikken er tung metal med forvrænget vokal i front og ultra dyb, tung rytme sektion i baggrunden. Det er nok lige en tand for meget for min smag. Lidt for meget larm og skrig, og lidt for lidt melodi. Jeg sidder undervejs, som jeg tygger mig igennem skiven og får en fornemmelse af at den her ”Opus” er meget introvert og man skal vist besidde en ret speciel sindsstemning for at kunne værdsætte værket. Men underligt er det sq. 

Albummet er mystisk. Det er vist det mest dækkende ord jeg kan finde. Det er i hvert fald det mest mystiske og ekstreme jeg har hørt meget længe. Måske var det de samme følelser der blev vakt til live dengang Pink Floyd kom ud med The Wall. Jeg tror næppe at dette album bliver ligeså episk og klassisk anerkendt som The Wall, men jeg kan alligevel ikke undgå at sammenligne den tilstand af kampen med de indre dæmoner. 

Skæring 8 ”Voyeur” kan ikke rigtig betegnes som musik. Det er nærmere en samtale med Otep selv. Men historien er på en måde dragende, og jeg fik nogle heftige billeder på min indre nethinde. Så om man kan lide det eller ej, så har Otep en indlevende måde at fortælle en historie. 

Otep er en slags multikunstner og udover den roman hun er i gang med, så maler hun. Jeg ad faktisk godt se nogle af de malerier efter at have hørt ”Hydra”. Der må virkelig være knald på dem 

Jeg giver albummet 2½ ud af 6. Jeg kommer aldrig til at høre det igen, men det var trods alt en oplevelse…. 

   (2½ ud af 6)