Vanir - Onwards Into Battle

Skrevet af Lars
06-08-2012

Vanir er fra Danmark og spiller Viking-Metal. Deres andet udspil Onwards Into Battle er et sandt mesterværk inde for genren. Deres første cd var god, men med en lang arbejdstid til dette album og udvidelsen af bandet har givet dem den styrke der skulle til for at få det hele til at komme op at ringe. 

13 numre - nogle engelske andre danske, har så meget fat i mjød-hornet at man ikke ka lade være med at tjekke køleskabet for mere øl.  

Det er velproduceret og har en meget bedre lyd end deres første cd "Særimners Kød". Selvom førnævnte er en god cd har denne mange flere kvaliteter, bl.a er lyden gået fra god amatør til top professionel. Der er kommet en særdeles habil guitarist med der giver det hele et tvist i den hårdere retning, hvilket igen giver dem plads på min heavy-rotation hylde. Deres growl er flot, men engang imellem er sangen for langt væk i mixet. Bortset fra det er det en fed fed cd som jeg har nydt igen og igen.  

Der er god ballance mellem instrumenterne, men som før nævnt er sangen enkelte gange for langt væk. Håndværket hos musikerne er godt. De er bestemt værd at bruge tid og penge på. 

Onwards Into Battle udkommer den 10. september via Mighty Music

      (5½ ud af 6)  

Kategorier

Kommentarer

  • Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar