OK, Jeff Scott Soto har en frygtindgydende, imponerende karriere at se tilbage på. Han har optrådt med nogle af mine all-time favorites, bl.a. Yngwie Malmsteen og Journey, for bare at nævne et par stykker, om end de befinder sig i hver sin ende af rock genren. 

Men det beviser jo blot at den gode mand spænder vidt, hvilket jo ikke nødvendigvis er en ulempe. Jeg må indrømme, at jeg keder mig lidt i selskab med hans nye solo album Damage Control. Jeg ved ikke helt hvad det er for en skade han forsøger at kontrollere, for albummet er da i sig selv forholdsvis harmløst. 

Indtil jeg nåede til track nr. 8, ”Krazy World” synes jeg mest af alt det mindede mig om en lidt tungere udgave af Foreigner. Ikke fordi jeg har det mindste imod Foreigner, men jeg må erkende at jeg havde forventet mig noget mere af en kunstner med en så fremragende baggrund. Så udover ”Krazy World”, og måske et par af de andre numre, så taler dette album ikke rigtig til mig, på trods af at det er nogle stærke kræfter som er samlet. 

Genren er melodisk hård rock, og det passer meget godt. Desværre suser de fleste numre bare ind ad det ene øre og ud af det andet, uden at gøre et særligt indtryk, så det bliver en kort anmeldelse…

Damage Control er ude via Frontiers Records.

   (3 ud af 6)