Den type af musik som The Sunpilots laver, er svær at kategorisere, men én ting kan man med sikkerhed sige: ”Det er ikke kedeligt”… Om det klassificeres som rock…ja det gør det vel, men det er ikke på nogen måde heavy.

Når et nummer indledes, er man ikke sikker på i hvad retning man føres. Utallige rytme og temposkift, præger hele albummet, og er med til at gøre det spændende. Jeg sad fra tid til anden og tænkte tilbage på Dizzy Miss Lizzy og deres første album, uden at jeg dog vil sammenligne de 2 bands, generelt.

Til tider undervejs er der også elementer af progressiv rock, og i det hele taget blandes en masse stilarter sammen til en helhed, som gør at man opdager nye finesser de første mange gange man lytter albummet igennem.

Det er helt sikkert ikke en hyldevare, som vil være at finde på de danske populær musik radio kanaler, og alene det faktum tiltaler mig. Drengene i bandet har tilsyneladende også noget på hjertet og hele albummet er en fortælling om samfundets kollaps, og om de konsekvenser det har for menneskets frihed og de omkostninger, som vi er villige til at betale, for at få den frihed tilbage. Jeg kan ikke påstå at jeg har forstået, eller læst samtlige tekster på dette album, men jeg tror det er underholdende at sætte sig ind i.

Det er uden tvivl nogle dygtige og meget musikalske drenge, der her er gået sammen, og de har også fået RIGTIG gode anmeldelser for deres live performance, efter deres turné i Tyskland, med base i Berlin. Jeg vil dog fremhæve vokal præstationen, som værende lidt ud over det sædvanlige. Manden lyder til tider som om han har en hvis legemsdel i klemme, men han gør det rent og uden de store anstrengelser, og alene det kræver en anerkendelse.

Titel nummeret, som er andet track på albummet, er mit favorit nummer , men samtlige numre har på sin egen forunderlige vis en evne til at få mig til at glemme hvor langt jeg er nået på albummet.

    (4 ud af 6)