Solitude er et for mig ukendt japansk band, dannet i 1996 af to tidligere medlemmer af Sacrifice, et thrash/underground-band der udgave 3 albums fra 1987 – 1992.

Brave The Storm er bandets anden plade, som udkom i Japan i 2009, men det er stadig deres seneste udspil.

Mit kendskab til japansk metal går ca. 25 år tilbage, hvor jeg for første gang hørte Loudness. Siden har jeg hørt en del, bl.a E-Z-O, Anthem (Solitudes trommeslager er forresten ingen ringere end ”MAD” Ohuchi fra Anthem. ) og Bow Vow/Vow Vow. Alle disse bands ligger i nogenlunde samme stil, nemlig teknisk god traditionel Heavy Metal i stil med NWOBHM. Og trods Solitudes rødder i thrash er det også her, dette band er endt.

Typisk for den stil er enormt dygtige musikere, hurtige riffs og en god melodi. Ligeså typisk er en sanger, der ikke vil score højt ved en engelsk-eksamen. Udtalen er elendig, og teksterne er sprogligt ikke fremragende, selv om deres emner er nok så vigtige. I tilfældet Solitude passer det hele! Musikerne er rigtig gode, og sangeren Akira Sugiuchi er middelmådig. Stemmen passer nok bedre til moderne thrash end Heavy, men det går an. Kan man se ud over det er det en rigtig god lille plade, som indeholder fedt guitararbejde, også akustiske elementer er der blevet plads til. Guitaristen Shingo Ida er helt klart oppe i liga med Akira Takasaki fra Loudness, uden dog at nå dette niveau.

Teksterne handler om generelle problemer i livet, USA som fjender og lidt kærlighed. Dog er der en del mere tale om Gud i deres tekster, end man er vant til i japansk Metal. Det er dog på ingen måde i liga med Stryper eller Jerusalem!

Mit bud er, at hvis man er til japansk Metal skal denne plade ikke mangle i din samling. Hvis man bare godt kan li’ en god Metal-plade, er der en del andre på samme niveau, men det er absolut ingen dårlig plade.

Brave The Storm er ude via Fastball Music

(4ud af 6)